| Stærkere Indurain'er med... |
Contador ka' kun ta' døren, og bliver det mine nypolerede glaskugler der skal ligge under for clairvoyance, går han ikke et trin ned fra den citron-gule Carlsberg-kasse, fra hvilken han sidste år lod sig overraske af vort yndige lands arietta.
Slår vi voyeurismens kors for os, stigmatiseres den lille 62 kg. "tunge" spanier i et stjålet 8-sekunders forspring, hentet da Schleck missede et gearskifte.
Synd egentlig, for jeg tror vi taler om den bedste velocipedist i Touren aktuelt. Den lille mand der ser ud som om han kunne skubbe Breandán de Gallaí af tronen og etablere sit helt eget Riverdance-ensemble når han danser sine pedaler i bjergene.
Men fint at de efter "fadæsen" med kæden blev gode venner. Så vil Andy ikke alene kunne bryste sig af endnu en 2. plads men en regulær forbrødring og fraternitet med Alberto.
For nej, jeg tror ikke at Schlecke-pinden har kræfterne til at ryste den stepdansende spanier af sig.
Han er nok stærkere Indurain'er med, Andy!
|
|
|
| Glad all over... |
Mmmm - jeg føler mig "glad all over" [engelsk for "glad i enhver hudfold"]. Hver en sprække af mig giver sit besyv med. I otte-taller. Kringler min hjerne der lejlighedsvis løber over af fornyet energi og lyster. Og det er mine lyster - du behøver ikke at dechiffrere koden, den er der ikke, det er en lige-ud-af-himmelstrøget-ting.
Lyst forbindes i næsten enhver henseende med lysten til et eller andet.
Og er det til livet forbindes ens ferie med et ophold på et sanatorium af en slags. Men der findes ikke bare lysten til sex og til højere løn. Til at fodre tomrummet mellem kæber og ribben med noget der kan tygges i stykker og leveres i endnu mindre genkendelighed.
Lysten til livet kan give selv vingesus sus og bjergtage bjerge, glæde en glædelighed og nydes som nyhed eller velkendthed, helt velment, gammelkendt og dog så ny.
Livet skal nydes som en Chablis på netop denne tid af året. Og bliver jeg stakåndet, tager jeg et frikvarter ved stranden, dypper pels og hudmider og bliver mig igen. Indtag livet i passende mængder, lad det passere den mentale drøbel og lægge sig omkring folderne i Cortex, og mærk da beruselsen.
Den tåler ingen sammeligning.
|
|
|
|
|
| No way... |
Det er "no way, José". Ting og taler er heldigvis, retfærdigvis og muligvis ikke statiske, især ikke fra den lomme hvor nyheden blev taget. Men der lå en snot-klud og i sådan en ligger der "ting" der kan virke så indviklede at de er svære at vikle ud.
I de tilfælde kan det være en fordel at lade indholdet tørre så meget ind at det formeligt lader sig gøre at skille, sortere, dissekere og defragmentere. Og så i øvrigt lade være med at hænge sig for hårdt i de fragmenter der er pustet ud med tiden, alt forandrer sig. Intet er statisk. Og intet skidt bliver ikke godt.
Faktisk er det nok nærmere sådan at skidt skidt bliver skide godt godt. Måske endda bedre end godt-godt. Godt nok.
|
|
|
|
